10 ting om mig

Vil du lære mig bedre at kende? Så læs med her. 

Jeg elsker “10 ting du måske ikke vidste om mig“, men er åbenbart dårlig til at tælle, for kan sjældent holde mig til 10. Lad os se, hvordan det går. 

  1. Jeg er 2/4 splenic projector. 
  2. Jeg er tidligere sygeplejerske. Men som projektor var det total knoklende for mig. Både selve arbejdet, men også at være sammen med så mange forskellige mennesker på en dag.
  3. Jeg har en søn, som jeg passer hjemme (sammen med hans far, nuvel). Min søn er manifestor.
  4. Min største værdi er frihed (måske fordi jeg er vandbærer?). Hvis du siger, hvad jeg skal gøre, så gør jeg det modsatte. 
  5. Jeg hader tidsspild! Det er nok det værste, jeg ved. Ting som kunne have taget den halve tid eller som kunne gøres smartere – det magter jeg bare slet ikke. Det er helt sikkert min projector-del, der taler her.
  6. Jeg ELSKER solen! Jeg er en sol-celle. Jeg lader op i solen. Jeg har det bedst i varmen. Min hjerne kobler af, og det er så dejligt (hej indirect ligt digestion!).  Jeg er altid i godt humør, når solen skinner. Og måske også lidt det modsatte, når den ikke gør.
  7. Jeg orker heller ikke small-talk. Mere. Det gjorde, jeg engang. Så slap jeg for at vise noget af mig selv. Nu orker jeg det ikke. Jeg orker ikke at snakke om vejret (medmindre det er godt, selvfølgelig!), hvad der sker i nyhederne og hvor du skal hen på charterferie.
  8. Når ja, jeg ser heller ikke nyhederne. Jeg ejer ikke et fjernsyn. Det er noget af det bedste, jeg har gjort for mit mentale helbred.
  9. Jeg er den vildeste blanding af introvert og ekstrovert. Jeg eeelskeeer virkelig at være alene. Jeg er den vildeste huleboer. Men jeg elsker også at være sammen med mennesker. De rigtige. I de overskuelige doser. Måske er jeg mest introvert? Ihvertfald er det lige min 2/4 profil, jeg lige har beskrevet her. 
  10. Jeg bor i et bofællesskab med 3 andre familier. Den perfekte blanding af introvert-hed og ekstrovert-hed. 
  11. Jeg elsker mad. Sig du elsker mig, ved at lave mad til mig. 
  12. For: Jeg HADER at lave mad. Jeg hader ikke mange ting. Faktisk ikke andre ting. Men jeg bryder mig virkelig ikke om at lave mad.
  13. Hvis du ikke allerede har opdaget det, så er det eneste jeg tænker på: Human Design. Det er de briller, jeg ser verden igennem. Og verden giver bare meget mere mening med de briller.

Nu er det min tur til at vide noget om dig!